Biavl i Danmark er noget, der hovedsageligt foregår på hobbyplan, hvilket medfører, at der er mange små produktioner. For at hver biavler kan nå det færdige produkt, kræver det, som det er i dag, at hver biavler har en slynge, si mv. for at få honningen ud af bivokstavlerne, renset og fyldt på glas. Dette kræver plads til opbevaring af udstyr, som anvendes få gange om året, og samtidig er det ofte en omkostningstung investering at etablere sig som biavler.
Slyngning af honningen er desuden en metode, som ikke kan gøres til perfektion, da der altid vil være ca. 4% af honningen, som ikke kan slynges ud af tavlerne. Når honningen er slynget ud af tavlerne, sendes de brugte tavler ind til et af landets få vokssmelterier, hvor de omsmeltes. Bitavlerne er lavet af bivoks, som sagtens kan genstøbes efter smeltning. Bierne producerer mere voks end det, der skal bruges til tavlerne, og der er derfor fundet alternative anvendelsesmuligheder for voksen fx til kosmetik, lægemidler, vokslys, overtræk på granater og jagerfly samt til bronzestøbning og voksmodeller.
Når vokstavlerne kommer ind fra biavlerne, indeholder de udover voksen også honningrester og urenheder (pollen, pestsporer, propolis mv.), og det er derfor nødvendigt med en adskillelsesproces. Dette gøres i dag ved at placere tavlerne i dampkar, hvor de smeltes. Når massen efterfølgende afkøles, lægger voks, honning og urenheder sig i tre lag (grundet deres forskellige massefylde) og adskilles på den måde.
Voksen genanvendes til nye tavler samt ovennævnte anvendelsesmuligheder, og urenhederne (pollen, pestsporer, propolis mv.) bruges som brændselsmateriale i dampproduktion. Dampprocessen får desværre den konsekvens for honningen, at vandindholdet bliver for højt, og der risikeres forgæring, hvorfor den udskilte honning må kasseres.
I samarbejde med KR Teknik Aps, Intrade A/S og Teknologisk Institut samt med midler fra Future Food Innovations Differentieringspulje er det OBC Biavls mål med dette projekt at komme nogle af ovenstående problematikker til livs - først og fremmest ved at udvikle en ny separationsproces, hvor honningen ikke efterfølgende skal kasseres, så man på den måde vil kunne springe slyngningsprocessen over samtidig med, at det ville være muligt at få al honningen ud af tavlerne til anvendelse og undgå spildet på op til 4%.
Projektet her vil desuden afføde en ny virksomhedstype, som varetager separationsprocessen. Biavlerne sender ved denne model tavlerne ind med honningen på (i stedet for først at slynge dem). Den nye virksomhedstype separerer de tre bestanddele (voks, honning og urenheder) og afvejer delene for enten at afregne med biavleren eller for at aflevere det tilbage til biavleren.
På den måde er biavleren ikke længere nødt til at investere i det dyre slyngeudstyr, og der vil være en større udnyttelse og forædling af råvarerne.
Denne virksomhedstype er allerede kendt fra slagteribranchen, mejeribranchen o.l., hvor fødevarer sendes til specialiserede oparbejdningsenheder for forædling, men det er ikke en virksomhedstype, der endnu findes i biavlsbranchen.
OBC Biavl
v/Henrik Hansen
obcbiavl@mail.dk