• Tilmeld nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Søg
Agro Business Park
  • Forside
  • Søg puljen
  • Cases
  • Aktiviteter
  • Nyheder
  • Om FFBI
  • Log ind
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Søg puljen
  • Cases
  • Aktiviteter
  • Nyheder
  • Om FFBI
  • Tidligere projekter
  • Case videoer


  • Du er her:
  • Forside
  • / Cases
  • / Tidligere projekter
  • / Pizzaflex Development
  • Du er her:
  • Cases

En revolutionerende pizzabakke

Med titlen ”Forretningside med størst potentiale” i bagagen er den innovative pizzaemballage godt på vej. Direktør for Pizzaflex ser mange muligheder og er klar til det helt store gennembrud.

Pizzaflex fik allerede i starten af november 2016 bekræftet potentialet af deres innovative pizzapose, da de blev kåret som vindere af fødevarekategorien ved årets Nordic Venture Forum. Future Food Innovation har støttet projektet og hjulpet dem godt på vej, men nu er ejerne på udkig efter en strategisk partner eller investor, som kan hjælpe dem til det store gennembrud på pizzaemballagemarkedet.

Erstatte den kræftfremkalende papæske

Det blev allerede i 2011 videnskabeligt bekræftet af Aarhus Universitet, at den klassiske pizzabakke kan være kræftfremkaldende. De kræftfremkaldende stoffer opstår, når pappet varmes op, og der tilføres fugt fra maden, idet der her afgives skadelige stoffer, som hæfter sig til maden. Derfor har Pizzaflex skabt en ny og alternativ emballage til take-away pizzaen.

- Den traditionelle pizzabakke har nogle ulemper, som der igennem længere tid også er blevet skrevet en del om i medierne i ind- og udland, bl.a. at den kan indeholde giftstoffer, som kan være kræftfremkaldende. Vi har lavet en alternativ emballage, som er fuldstændig problemfri med hensyn til sikkerhed, og som er egnet til fødevarer, fortæller Peter E. Mathies, CEO ved Imakers, der sammen med Ehrno Flexible A/S udgør joint-venture selskabet Pizzaflex Development.

En ikke-sundhedsskadelig emballage og en pizza, der smager bedre

En designvenlig, ikke sundhedsskadelig pizzapose, som holder din pizza varm og smager bedre - det lyder næsten for godt til at være sandt, ikke? Men det er sandt! Pizzaflex-posen er nemlig lavet af en type plast, som er godkendt til fødevarer.

- Emballagen er produceret af materialer, der anvendes bredt til fødevarer, herunder færdigretter. Den er bedre for din sundhed, og så er den fri for skadelige stoffer og kemi, fortæller Peter E. Mathies.

Desuden viser test foretaget af Pizzaflex blandt forbrugere og pizzabagere, at emballagen holder pizzaen varmere og smagen bedre.

- Vi har lavet nogle forskellige test, som viser, at vores emballage holder pizzaen varmere - og vores undersøgelser hos pizzabagere viser, at pizzaen ikke bliver tør og kedelig og faktisk smager bedre, fordi vores emballage holder mere på varmen, fortæller Peter E. Mathies.

Endvidere giver denne form for emballage producenten utrolig mange designmuligheder.

- Selve emballagen indbyder igennem vore trykmuligheder til et flottere layout, hvor man desuden kan inddrage sponsorer, lave reklameindslag i lavere oplæg på en konkurrencedygtig måde, påpeger direktøren.

Et væld af muligheder på pizzaemballagemarked

64% af danskerne bestiller take-away en gang om måneden, og her er storfavoritten pizza, hvor 36% vælger den italienske klassiker, viser en undersøgelse fra 2014 foretaget af søgevirksomheden Eniro.

Peter E. Mathies er positiv over for fremtidsudsigterne for Pizzaflex, idet de allerede har indgået en hensigtserklæring med JustEat og desuden ser mange mulige samarbejdspartnere.

- Der er masser af muligheder både i og udenfor Danmark. Vi har allerede indgået en hensigtserklæring med JustEat, som har udtrykt interesse for vores produkt, og dette er en mulighed for at komme bredt ud i markedet. Men der er også andre spillere på markedet, der er grossister, som i dag udleverer emballager til industrien. Der er også de er store internationale kæder. Så der er masser af muligheder.

Pizzaflex sigter mod et stort gennembrud og er derfor på udkig efter en investor eller strategisk partner, som skal hjælpe dem til at nå dette mål.

- Vi vil gerne invitere en strategisk partner og/eller investor med ind i selskabet for at bringe virksomheden til næste niveau. Vi har investeret mange penge i udvikling og drift, og vi har fået fin support fra Future Food Innovation, som jo også har bidraget. Men det er klart, at sådan et projekt, er noget, der fortsat skal bruges mange kræfter og investeringer til at få et gennembrud, forklarer Peter E. Mathies.

Et fremtidigt emballeringsprodukt for fastfood

Pizzaflex har på nuværende tidspunkt fokus på markedet for pizzaemballager, men beskriver også deres produkt som et potentielt produkt for emballagemarkedet for andre fast-food produkter.

- Denne type emballage egner sig til alle varme fødevarer, så den kan helt sikkert også bruges til andet, fx fastfood eller lignende.

Resultaterne fra dette projekt vil også kunne benyttes til emballering af andre fast food-fødevarer, hvor papmaterialet i dag anvendes, såsom chipsposer, bagepapir og lignende, og kan på den måde bidrage til, at kræftfremkaldende stoffer kan fjernes fra vores fødevareemballager i al almindelighed.

Kontakt

Pizzaflex Development A/S

Peter Mathies
pma@imakers.dk
Tlf. 61 18 47 08

Ole Østergård
ooe@ehrno.dk
Tlf. 27 15 30 90

 

Hent casen som pdf her

 

Tilbage

Menu

  • Tidligere projekter
    • Nordisk Tang
    • Honning og voks
    • Aurion
    • Hanegal A/S
    • Ausumgaard
    • GreenJoy
    • Slagter Zacho
    • Pizzaflex Development
    • Møllerup Gods
    • Aquapri Denmark
    • Aquapri Denmark - sporbarhed
    • ASIROS
    • Dansk And
    • DinnerdeLuxe
    • Genoskan
    • Hedens Blå Guld
    • Herrens Mark
    • Juice4You
    • KMC
    • KROMA
    • Løsning Maskinfabrik
    • Mad og folk
    • Moesgaard Meat
    • Ressourceoptimering i kølekæden
    • Snack Group
    • Soy4you
    • StockonDeals
    • Wittrup Seafood
    • Woodshade
    • Aarhus Universitetshospital
  • Case videoer

Future Food & Bioresource Innovation har til formål at styrke innovationskraften og sikre et internationalt konkurrencedygtigt fødevareerhverv

Future Food & Bioresource Innovation

v/Food & Bio Cluster Denmark

Aarhus

Agro Food Park 13
8200 Aarhus N

Viborg

Niels Pedersens Allé 2
8830 Tjele


Tlf.: 2534 1833
Mail: klk@foodbiocluster.dk

Tilmeld nyhedsmail

Få vores nyhedsmail med nyt om puljen, projekter, events mv. i regi af Future Food & Bioresource Innovation. 

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.

Tilmeld nyhedsmail

Få vores nyhedsmail med nyt om puljen, projekter, events mv. i regi af Future Food & Bioresource Innovation.

Future Food Innovation

Tak for din tilmelding. Du er nu tilmeldt Future Food & Bioresource Innovations nyhedsmail.


Når du klikker på ”Tilmeld nyhedsbrev”, siger du samtidig ja til at modtage vores nyhedsmail med nyt om åbne puljer, projekter, events mv. i regi af Future Food & Bioresource Innovation. Du bekræfter desuden at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.
Tilmeld nyhedsmail

Log ind

Log ind

Hjælp: Glemt adgangskode?