• Tilmeld nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Søg
Agro Business Park
  • Forside
  • Søg puljen
  • Cases
  • Aktiviteter
  • Nyheder
  • Om FFBI
  • Log ind
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Søg puljen
  • Cases
  • Aktiviteter
  • Nyheder
  • Om FFBI


  • Du er her:
  • Forside
  • / Nyheder
  • Du er her:
  • Nyheder

10 nye sunde og bæredygtige fødevarer kommer et skridt nærmere forbrugerne

30. september 2019

10 fødevarevirksomheder er blevet udvalgt til et unikt crowdfunding-forløb. Nu er spørgsmålet, om de nye bæredygtige og sunde produkter vinder forbrugernes hjerte, penge og en plads i Irma og på Coop.dk/Mad.

Foto: Sabine Franciska Harboe fra Contempehrary er blandt de udvalgt virksomheder i Coop Inkubator. Sundhed og bæredygtighed er i fokus i udviklingen af deres nordiske version af tempeh. Foto: Sabine Franciska Harboe fra Contempehrary er blandt de udvalgt virksomheder i Coop Inkubator. Sundhed og bæredygtighed er i fokus i udviklingen af deres nordiske version af tempeh.

PRESSEMEDDELELSE
Foulum den 30. september 2019


Granola af ølrester, performance-drik til e-sportsatleter og alkohol baseret på kaffeblade. 

Det er produkter fra nogle af de virksomheder, der er blevet valgt til at være blandt de 10, som får et nøje tilrettelagt crowdfunding-forløb, chancen for at komme på hylderne i Irma og at sælge produkter i det landsdækkende online supermarked Coop.dk/Mad. Forløbet - Coop Inkubator - er et samarbejde mellem Coop Crowdfunding, Agro Business Park, Future Food Innovation og CPH-Food. 

Et crowdfunding-forløb som Coop Inkubator kan være guld værd for en lille startup, og for én af de udvalgte virksomheder, Contempehrary, der laver det nordiske svar på tempeh baseret på lokaldyrkede råvarer, er glæden stor:

- Vi er helt vildt begejstrede for at være blandt de 10 udvalgte til at være med. Det passer simpelthen bare så godt med vores timing og strategi for at komme i gang med testsalg, kommunikation og skalering af produktionen, fortæller medstifter og ejer af Contempehrary, Sabine Franciska Harboe.

Sundhed og bæredygtighed i fokus

Et af hovedkriterierne for at blive udvalgt er, at virksomhedernes produkter falder ind under kategorierne ’sund’ eller ’bæredygtig’. Udover Contempehrary er følgende virksomheder blandt de udvalgte: 

  • Just Plants, der laver plantebaserede færdigretter
  • Clutch Cognition, der udvikler sund performance drik til fx e-sport 
  • Circular Food Technology, som anvender økologisk mask til specialmel og granola 
  • Møllerup Brands, der udvikler nye fødevarer med hamp
  • OptiMom, som udvikler sunde brødprodukter til børn 
  • Merry Berry, der laver sunde snacks af overskudsfrugt 
  • Pods of beans, som udvikler veganske, gluten- og laktosefri kakaoprodukter 
  • AM Breweries, som laver en drik baseret på kaffeblade 
  • Toft Care, som laver proteinberigede mellemmåltider

- Vi oplever, at sundhed og bæredygtighed er i fokus blandt mange af de fødevarevirksomheder, vi arbejder med, og derfor har vi valgt at sætte særligt fokus på det i Coop Inkubtor-forløbet,  fortæller Kathrine Vejgaard Stage, Teamleder for Fødevarer i Agro Business Park: 

- Vi er glade for, at Coop Crowdfunding er med på at støtte op om det og give de udvalgte virksomheder en unik mulighed for at få markedsvalideret deres produkter ved at komme endnu tættere på forbrugerne.

Meget mere end moneter

Når man hører ordet crowdfunding, tænker de fleste nok først og fremmest på penge. Men Coop Inkubator-forløbet er meget mere end det. De virksomheder, der deltager i forløbet, får vejledning fra eksperter, markedstest af deres produkt og feedback på deres koncept fra potentielle kunder.

- Vores erfaring fra tidligere forløb er, at virksomhederne bliver klædt rigtig godt på. De bliver meget skarpe på deres produkt og forretning – hvad de kan tilbyde, og hvordan de er relevante i forhold til konkurrenterne. Derudover hvordan de skal markedsføre sig via billeder og video, fortæller Nicolai Jæpelt, ansvarlig for Coop Crowdfunding.

Den 1. oktober 2019 skydes forløbet i gang, og de 10 udvalgte virksomheder mødes til workshops med eksperter i crowdfunding. 

- - -

Fakta: Coop Crowdfunding

Coop Crowdfunding er en platform, der forbinder fødevareiværksættere med forbrugere og gør vejen fra idé til butikshylde kortere. Ambitionen er, at det skal være nemmere for iværksættere at lykkes, samtidig med at forbrugerne får medansvar i, hvad vi skal spise i fremtiden. Læs mere på www.crowdfunding.coop.dk

Fakta: Agro Business Park A/S 

Agro Business Park er omdrejningspunkt for iværksætteri og idéudvikling inden for fødevarer og bioøkonomi – både for den enkelte iværksætter og etablerede virksomheder. Vi hjælper vores kunder med at accelerere idéer og bringe dem videre til næste niveau. Det gør vi gennem tæt, individuel vejledning med fokus på iværksætteri, innovationsprocesser, netværk, funding og forretningsudvikling. Igennem projekterne Future Food Innovation og CPH Food, der er støttet af bla. EU's regionalfondsmidler, hjælper vi med at øge innovationsgraden i fødevarervirksomheder. Læs mere på www.agropark.dk

Yderligere information

Kathrine Lykke Kirk, projektkoordinator, Agro Business Park A/S, klk@agropark.dk, +45 2534 1833

Tilbage

10 nye sunde og bæredygtige fødevarer kommer et skridt nærmere forbrugerne /Default.aspx?ID=8092&newsid=2618&Action=1¤tPage=2&M=NewsV2&PID=31800 https://www.ffbi.dk/Files/Images/Nyheder/Sabine_940x520px.png

Future Food & Bioresource Innovation har til formål at styrke innovationskraften og sikre et internationalt konkurrencedygtigt fødevareerhverv

Future Food & Bioresource Innovation

v/Food & Bio Cluster Denmark

Aarhus

Agro Food Park 13
8200 Aarhus N

Viborg

Niels Pedersens Allé 2
8830 Tjele


Tlf.: 2534 1833
Mail: klk@foodbiocluster.dk

Tilmeld nyhedsmail

Få vores nyhedsmail med nyt om puljen, projekter, events mv. i regi af Future Food & Bioresource Innovation. 

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.

Tilmeld nyhedsmail

Få vores nyhedsmail med nyt om puljen, projekter, events mv. i regi af Future Food & Bioresource Innovation.

Future Food Innovation

Tak for din tilmelding. Du er nu tilmeldt Future Food & Bioresource Innovations nyhedsmail.


Når du klikker på ”Tilmeld nyhedsbrev”, siger du samtidig ja til at modtage vores nyhedsmail med nyt om åbne puljer, projekter, events mv. i regi af Future Food & Bioresource Innovation. Du bekræfter desuden at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.
Tilmeld nyhedsmail

Log ind

Log ind

Hjælp: Glemt adgangskode?