1. oktober 2019
I dag (1/10-19) var der kick-off på Coop Inkubator-forløbet, der hjælper 10 udvalgte fødevare-startups med at komme godt i gang med crowdfunding på Coop’s crowdfunding-platform.
Et af hovedkriterierne for at blive udvalgt til at deltage i forløbet, der strækker sig over et par måneder, er, at virksomhedernes produkter falder ind under kategorierne sund eller bæredygtig. Men derudover er virksomhedernes produkter vidt forskellige og spænder fra Granola af ølrester, performance-drik til e-sportsatleter til alkohol baseret på kaffeblade.
Virksomhederne får muligheden for at få deres produkter på Coop crowdfunding-platform og derved få deres produkter testet blandt potentielle kunder.
”Det er ikke kun et spørgsmål om at få penge til udvikling i sin virksomhed. Et forløb som dette kan give et helt unikt indblik i, hvordan fremtidige kunder ser på ens produkt, og hvad de vil betale for, og hvad de ikke vil,” siger Kathrine Lykke Kirk, der er projektleder hos Agro Business Park og Future Food Innovation, og fortsætter:
”Vi ser en tendens til at forbrugerne i stor grad efterspørger bæredygtige og sunde produkter, og de meget gerne vil være med til at støtte op om den agenda ved at støtte små, lokale projekter og være med til at løfte dem ind på hylderne i detailhandlen.”
Andelstanken på nye flasker
Crowdfunding-platformen hos Coop har eksisteret i flere år, men har på det seneste fået nyt liv, og mange projekter og virksomheder har haft stort held med platformen.
”Det er faktisk en fortsættelse af andelstanken fra gammel tid, som jo er en hjørnesten hos Coop. Det handler om, at vi hjælper hinanden med at få de produkter og fødevarer på hylden, som vi gerne vil have. Vi skal selv være med til at bestemme, hvad vi skal spise i fremtiden, fortalte Josefina Estrada, der er kommunikationsansvarlig for Coop Crowdfunding på mødet.
Kunderne skal føle sig særlige
De ti virksomheder fik ekspertbistand til deres kommende crowdfunding-kampagner fra Kristine Pontoppidan fra NinjaConsult, der har arbejdet professionelt med crowdfunding og crowdsourcing i mange år. Hun lagde blandt andet vægt på, at virksomhederne skulle tænke meget over deres rewards – altså de modydelser, som støtterne af en kampagne kan vælge imellem, når de vælger at støtte en crowdfunding-kampagne.
”Giv jeres kunder følelsen af, at de er noget særligt, så de får en ejerskabsfølelse i forhold til jeres produkt og virksomhed. Vær kreative - og måske også en smule fjollet eller sjov. Det gør ikke noget, at jeres rewards bliver husket af kunderne, selvom de ikke ender med at støtte jer. Det kan jo være, at de vender tilbage en anden gang,” siger Kristine Pontoppidan og fortsætter:
”Der skal være god spredning mellem jeres rewards, så der både er noget, som alle kan være med på, og som er eksklusivt.”
De virksomheder, der deltager i Coop Inkubator-forløbet, får vejledning fra mange forskellige eksperter, markedstest af deres produkt og feedback på deres koncept fra potentielle kunder, inden de i sidste ende står med en færdig kampagne på Coop Crowdfunding.
Coop Inkubator er et samarbejde mellem Coop Crowdfunding, Agro Business Park, Future Food Innovation og CPH-Food.
Deltagende virksomheder:
Food-iværksættere får styr på crowdfunding
/Default.aspx?ID=8092&newsid=2619&Action=1&M=NewsV2&PID=31800
https://www.ffbi.dk/Files/Images/FFI-nyheder-billeder/Coop-nyhed-2-940x520.png