• Tilmeld nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Søg
Agro Business Park
  • Forside
  • Søg puljen
  • Cases
  • Aktiviteter
  • Nyheder
  • Om FFBI
  • Log ind
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Søg puljen
  • Cases
  • Aktiviteter
  • Nyheder
  • Om FFBI


  • Du er her:
  • Forside
  • / Nyheder
  • Du er her:
  • Nyheder

Hjælp klimaet, og smag produkter fra klimabevidste producenter

2. november 2020

Hjælp klimaet sammen med producenterne.


De fleste ved, at det, vi spiser, påvirker klimaet. I dag stammer cirka 20 procent af danskernes CO2-udledning fra vores fødevarer. Mange tror, at detailhandlens største CO2-synd stammer fra madspild, transport og emballage, men det passer faktisk ikke. Svimlende 95 procent stammer fra produktionen – dvs. at langt størstedelen af udledningen sker, før varerne rammer butikshylderne. Det giver altså mening at arbejde med selve produktionen af fødevarer, hvis vi skal komme klimakrisen til livs.
​
Derfor har Coop Crowdfunding i samarbejde med Danmarks grønne tænketank, CONCITO, skabt Coop Klimafunding. Med Coop Klimafunding kan du være med til at klimaoptimere fødevareproduktionen ved at investere i en række projekter fra fødevarevirksomheder, der ønsker at gøre deres produktion grønnere. Når du støtter et projekt, er du på den måde med til at realisere og finanserne mere klimavenlige fødevarer.​

Coop Klimafunding er et samarbejde mellem Coop Crowdfunding, CONCITO, Food & Bio Cluster Denmark, Irma, Økologisk Landsforening og Brobygning Middelfart.

Herunder kan du se og investere i de virksomheder, der deltager i Coop Klimafunding

Food People, København

Food People er et samarbejde mellem bageriet Jalm&B og upcycling-pionærerne fra restauranten Amass, som er gået sammen om at skabe Upcycling Academy; en madskole, hvor man lærer at genbruge overskydende mad.
​
Food People crowdfunder til at leje et fysisk sted at afholde upcycling-forløb og til at skabe en digital platform, hvor de kan formidle viden og kursusudbud.

​Se og invester i projektet

Rabarbergaarden, Nordsjælland

Rabarbergaarden er et økologisk drevet, holistisk landbrug med restaurant, landhandel og planteskole. Gården ejes af Louise og Thomas Køster.
​
Rabarbergaarden crowdfunder til at omlægge til vedvarende energi. De vil etablere solpaneler, grønt tag og jordvarme, så de kan gå væk fra at fyre med træpiller og gøre deres nye Landbutik og hele Rabarbergaarden mere klimavenlig.

​Se og invester i projektet

Bybi, København

Bybi er en nonprofit organisation, der bygger på værdifulde partnerskaber, og som i 10 år har lavet honning sammen med lokale københavnere, virksomheder og organisationer.
​
Bybi crowdfunder til at udvikle en dansk gin med propolis. Ingredienserne til ginen er sanket i den vildtvoksende natur på Møn. Honning og propolis til ginen kommer fra Bybis bifamilier, der bestøver parker, haver og altaner i København.

​Se og invester i projektet

Agrain, Sjælland

Agrain arbejder for at mindske fødevaretab og CO2 udledning ved at upcycle mask, der er tilovers fra ølproduktion. Masken genanvender de i en række bæredygtige hverdagsprodukter
​
Agrain crowdfunder til at investere i at indbygge en sensor i deres tørringsmaskine. Det vil kunne sænke deres elforbrug med 25% og nedbringe deres C02 udledning med 20 %

​Se og invester i projektet

UpFood, Søborg

UpFood giver ved hjælp af deres tørreanlæg nyt liv til til overskudsfrugt & -grønt. De producerer pt sprøde æblesnacs, men har planer om at udvide sortimentet.
​
UpFood crowdfunder til at investere i en automatisk frugtskæremaskine, så de kan redde større mængder frugt og grønt end nu, hvor produktionen er overvejende manuel.

​Se og invester i projektet

CONTEMPEHRARY, Odsherred

Contempehrary drives af Tobias og Sabine Harboe, som udvikler, producerer og sælger nordisk tempeh - en nyfortolkning af traditionel indonesisk tempeh. Missionen er, at nordisk tempeh bliver danskernes foretrukne kilde til plantebaseret protein.
​
Contempehrary crowdfunder til at investere i et afskalningsanlæg til ærter og favabønner. Det vil gøre, at de kan bruge danske bælgfrugter i stedet for svenske og norske, og derved gøre hele produktionen dansk - og endnu mere klimavenlig.

​Se og invester i projektet

Hansens Is, Jægerspris

Hansens Is er et familieejet mejeri i Jægerspris. Her fremstiller Anders og Rasmus is, som deres oldefar gjorde det i 1922. Hansens flødeis er idag 100% økologiske og er den sidste tilbageværende af oprindelige familieejede isfabrikker i Danmark.
​
Hansens Is crowdfunder til at genanvende overskudsvarmen fra deres kølemaskine til at opvarme deres is-blandinger og derved gøre produktionen mere klimaeffektiv.

​Se og invester i projektet

Kattinge Kraut, Roskilde

Kattinge Kraut laver moderne upasteuriseret mælkesyregæret Kraut og Kimchi-topping, som kan anvendes bredt til både kold og varm mad.
​
Kattinge Kraut crowdfunder bl.a til at producere produkter, der ikke skal køles, og til at undersøge muligheden for at genbruge glas . Begge initiativer vil hjælpe til at reducere virksomhedens CO2 udledning.

​Se og invester i projektet

Café Directo, København

Café directo er et social-økonomisk samarbejde mellem kaffebønder i landsbyen El Coyolar i Nicaragua og danske kaffe-drikkere.
​
Cafe Directo crowdfunder til at etablere et anlæg til forarbejdning af kaffe i landsbyen El Coyolar i Nicaragua. Det vil reducere udgifterne for producenterne og hjælpe miljøet, at kaffen kan indsamles og forarbejdes så tæt på producenterne som muligt.

​Se og invester i projektet

København Kombucha, København

København Kombucha er en lille familieejet virksomhed, der udvikler og håndbrygger fermenteret te - kombucha – på champagneflasker. Deres første variant Hidcote Blue med noter af lavendel, vandt produktprisen Sol over Gudhjem 2019
​
København Kombucha crowdfunder til at udvikle en ny kombucha på dansk tang. Det vil gavne klimaet at bruge tang fra danske have i stedet for at importere udenlandske ingredienser.

​Se og invester i projektet

Pure Dansk, Aarhus

Pure Dansk drives af søstrene Astrid og Malene, som arbejdet for at gøre det muligt at dyrke nogle af de linser og bønner i Danmark, som i dag importeres fra udlandet.
​
Pure Dansk crowdfunder til at få renset og pakket årets høst af tørrede bælgfrugter og til at få udbredt kendskabet, så de næste år kan dyrke flere bælgfrugter til danskerne

​Se og invester i projektet

Klimakassen, Aarhus

Klimakassen er udviklet i samarbejde med lokale kokke og landmænd. Klimakassen er en måltidskasse, hvor der er taget højde for klimaet i valg af råvarer, produktion og emballage. Den skal gøre det nemmere at træffe klimavenlige valg.
​
Klimakassen crowdfunder til lokaleleje, pakning, forsendelse og råvarer, så de kan starte deres projekt 'Klimakasse' og levere kassen til alle større byer i 2021.

​Se og invester i projektet

Flere klimaprojekter på vej!! Følg med her eller på oversigten over crowdfunding-projekter.

Tilbage

Hjælp klimaet, og smag produkter fra klimabevidste producenter /Default.aspx?ID=8092&newsid=2733&Action=1¤tPage=1&M=NewsV2&PID=31800 https://www.ffbi.dk

Future Food & Bioresource Innovation har til formål at styrke innovationskraften og sikre et internationalt konkurrencedygtigt fødevareerhverv

Future Food & Bioresource Innovation

v/Food & Bio Cluster Denmark

Aarhus

Agro Food Park 13
8200 Aarhus N

Viborg

Niels Pedersens Allé 2
8830 Tjele


Tlf.: 2981 5351
Mail: aph@foodbiocluster.dk

Tilmeld nyhedsmail

Få vores nyhedsmail med nyt om puljen, projekter, events mv. i regi af Future Food & Bioresource Innovation. 

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.

Tilmeld nyhedsmail

Få vores nyhedsmail med nyt om puljen, projekter, events mv. i regi af Future Food & Bioresource Innovation.

Future Food Innovation

Tak for din tilmelding. Du er nu tilmeldt Future Food & Bioresource Innovations nyhedsmail.


Når du klikker på ”Tilmeld nyhedsbrev”, siger du samtidig ja til at modtage vores nyhedsmail med nyt om åbne puljer, projekter, events mv. i regi af Future Food & Bioresource Innovation. Du bekræfter desuden at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.
Tilmeld nyhedsmail

Log ind

Log ind

Hjælp: Glemt adgangskode?