19. juni 2020
Mulighederne er mange, når man kigger ind i den digitale verden: Nye variationer af dit produkt, nye markedspladser og egen webshop. En helt ny workshop tager dig i hånden og hjælper dig på vej med opstart af din egen webshop.
Corona-krisen har ramt industrien hårdt, men e-handlen er derimod buldret derudaf. Ifølge Foreningen for Dansk Internethandel har over 50% oplevet fremgang på deres webshop, og næsten en tredjedel har oplevet en imponerende fremgang på op til 50% under corona-krisen.
Og om du arbejder B2C eller B2B, så bør du kraftigt overveje en webshop. 65% af B2B-indkøberne foretrækker nemlig at købe deres produkter online ifølge Forrester.
Vil du opdage nye digitale muligheder for din virksomhed og få konkrete værktøjer, gode råd og guides til at komme i gang med din egen webshop?
Så skal du med, når Future Food & Bioresource Innovation og CPH Food afholder de to workshops Fra retail til e-tail. Og i denne artikel giver vi dig en smagsprøve på de to workshops.
Corona-krisen har lært os alle, at den digitale handelsplads medfører en anden sikkerhed end den fysiske. Krisen har også lært os, at vi måske skal kigge nye veje for at stå stærkere i fremtiden. Og tager du et kig ind i den digitale verden, så er der masser af muligheder, som kan være relevante for din virksomhed.
Nogle af de mange muligheder kommer med de nye forretningsmodeller, som digitaliseringen har medført. En af de forretningsmodeller er abonnementsordninger. Det fortæller konsulent Birthe Udsen fra UPCHANNEL, som er hovedpersonen og oplægsholderen i de to workshops:
- Vi ser det med eksempelvis økonomisystemer og musik, at man har abonnementer – og det stormer frem indenfor mange forskellige sektorer.
- En anden forretningsmodel er ”on demand”, hvilket betyder, at når jeg klikker, så får jeg det med det samme. Ligesom Tesla og Volvo har gjort med indkøb af biler – de kan købes med et klik.
Du kender helt sikkert de tre ovennævnte, men markedspladser er et område, hvor der er stor udvikling indenfor, ifølge Birthe Udsen:
- Nichemarkedspladser stormer frem. Der findes eksempelvis markedspladser, som sælger direkte til restauranter og økologiske markedspladser. Flere og flere produkter bliver solgt på markedspladser.
Det er essentielt, at man er klædt ordentligt på, før man kaster sig ud i valget mellem selvbygger eller bureaubygger. Men bare rolig, hop med på vores to workshops - så sikrer vi, at du er klædt på til at kaste dig ud i webshopeventyret:
- Du kan spare rigtig mange penge og ærgelser, hvis du er godt forberedt, og det bliver du på dette kursus, fortæller Birthe Udsen.
Som virksomhedsejer arbejder du helt sikkert allerede med bl.a. økonomisystemer og lagersystemer. Det er essentielt, at systemerne passer sammen med webshoppen, ellers kan det komme til at koste dig dyrt.
- Eksempelvis er det vigtigt, inden man starter op, at kortlægge, hvilke interne og eksterne systemer løsningen skal kunne arbejde sammen med, eksempelvis økonomisystemet eller 3-partsystemer fra leverandører, fortæller Birthe Udsen.
Hop med på webshop-vognen
/Default.aspx?ID=8092&newsid=2709&Action=1&M=NewsV2&PID=31800
https://www.ffbi.dk/Files/Images/Nyheder/Hop-paa-vognen_940x520px.png