16. september 2020
Lam versus lokalt og raffineret græs i stedet for importeret soja. Der findes mange påstande derude i forhold til klimavenlige fødevarer. Den grønne tænketank Concito satte tingene på plads for crowdfunder virksomheder.
Gigantisk udfordring.
Det var sådan Michael Minter fra tænketanken Concito beskrev fødevaresektorens klimaudfordring, da han holdt oplæg til Coop Klimafunding – et samarbejde mellem Coop Crowdfunding, Concito, Future Food & Bio Resource Innovation, Food & Bio Cluster Denmark og CPH Food.
Michael Minter satte scenen til samarbejdets første workshop – et samarbejde som er til for at hjælpe små virksomheder med at få finansieret deres klimaforbedrende tiltag.
-Inden 2050 skal der være balance mellem det vi udleder, og det vi kan optage via eksempelvis produktion, skove og teknologiske løsninger. Og det er en gigantisk udfordring, fastslog Michael Minter.
Klimaudfordringer handler nemlig ikke kun om drivhusgas-udledning, det handler også om den mængde CO2, som planeten kan optage.
-Vi har brug for mere skov til at optage CO2, og det er i konkurrence med vores landbrug. Lige nu bruger vi hele Nordamerika og Sydamerika til produktion af husdyr samt foder til husdyr. Det er voldsomt. Generelt, så skal vi producere mere mad på mindre plads, pointerede Michael Minter.
Business as usual medfører katastrofer
-Hvis vi fortsætter med business as usual, forventes det, at vi i 2050 have tredoblet klimaaftrykket fra det globale fødevaresystem, hvilket vil bidrage til flere naturkatastrofer. Hvis vi derimod skal holde os indenfor de højst 2 graders temperaturstigning, som følger Parisaftalen, så skal udledningen i nul inden 2050, hvor der skal være fuld balance mellem det, vi udleder og optager, fortalte Michael Minter.
Den globale tænketank World Resources Institute (WRI) peger på nogle områder med stort potentiale i forhold til at hjælpe os med at udlede mindske klimaaftrykket. Nogle af de vigtigste områder er:
Og Concito selv peger på fire elementer, som er afgørende for, at fødevaresektorens udledninger kommer i nul.
-Det første element er mindre kød og mejerivarer, og det andet er, at vi skal spise mere frugt, grønt og fuldkorn. Det tredje element er nye plantebaserede produkter - det kunne også være bælgfrugter som fx bønner, ærter og linser eller tang. Og det fjerde element kan være højteknologiske løsninger som laboratoriekød og -mælk, fortæller Michael Minter.
Lam eller lokalt
Hvor skal vi starte? Det kan være uoverskueligt at finde ud af, hvor det er vigtigst at sætte ind i forhold til klimaudfordringerne. Her hjælper Michael Minter og Concito os på vej med en prioriteret liste, hvor det højeste nummer er det forhold som er vigtigst at fokusere på, hvis man vil handle klimavenligt:
**Rækkefølgen i de enkelte punkter siger ikke nødvendigvis noget om, hvad der er bedst. Det kan nemlig ikke opstilles så sort/hvidt. Så det er udelukkende en vurdering af, hvor meget den faktor generelt betyder for det samlede klimaaftryk fra fødevareforbruget.**
Fra almindelige til bæredygtige kostråd
Danmarks Teknologiske Universitet har også hjulpet danskerne på vej i forhold til mere bæredygtige spisevaner. De har nemlig udviklet nogle bæredygtige kostråd, som skal supplere de nuværende officielle danske kostråd fra Fødevarestyrelsen. De lyder som følger:
Nye fødevarer er allerede på vej
Danske bælgfrugter, upcycling af fødevareproducenternes restprodukter, færdigretter med insekter og solcelletørret overskudsfrugt og grønt. De deltagende virksomheder på Coop Klimafunding er konkrete bud på mere klimavenlige råvarer. For virksomhederne bliver opgaven nu at konkretisere deres klimaindsats, hvilket de kommer til i de kommende workshops.
Hvad er klimavenlige fødevarer?
/Default.aspx?ID=8092&newsid=2723&Action=1&M=NewsV2&PID=31800
https://www.ffbi.dk