• Tilmeld nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Søg
Agro Business Park
  • Forside
  • Søg puljen
  • Cases
  • Aktiviteter
  • Nyheder
  • Om FFBI
  • Log ind
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Søg puljen
  • Cases
  • Aktiviteter
  • Nyheder
  • Om FFBI


  • Du er her:
  • Forside
  • / Nyheder
  • Du er her:
  • Nyheder

Nyt crowdfunding-forløb skydes i gang: ”For os var det den ultimative accelerator for at få vores produkt på markedet”

20. juni 2022

”Egentlig handler det jo om alt muligt andet, end bare penge. Det handler i mindst lige så høj grad om at definere hele historien omkring sit produkt og dens plads på markedet” Sådan siger Magnus Meyer Harrison, direktør i Twisted Leaf, som han har skabt sammen med sin bedste ven og forretningsudvikler i foretagendet, Anders Boserup Lauritsen. I dag har de fået Frederic Viking med ombord som partner og endelig fået hul på salget efter en lang rejse.

Magnus M Harrison og Anders B Lauritsen, der sammen har Twisted Leaf, deltog i Crowdfunding forløbet i 2019 og siden kørt endnu en crowdfunding siden hen. Magnus M Harrison og Anders B Lauritsen, der sammen har Twisted Leaf, deltog i Crowdfunding forløbet i 2019 og siden kørt endnu en crowdfunding siden hen.

Til september starter endnu en runde af Food & Bio Cluster Denmarks Crowdfunding forløb. Et forløb, hvor vi sammen med Coop Crowdfunding inviterer alle food-iværksættere til igennem fire workshops, at blive klædt på til at gennemføre en crowdfunding-kampagne.

Forløbet er blevet afviklet gennem flere år, og med stor succes for deltagerne, som igennem crowdfunding tilsammen har indkasseret mere end 500.000 kr. Penge, der for de fleste iværksættere falder på et tørt sted, og bruges til alt lige fra produktudvikling til optimering af markedsføring.

Sådan gik det også for Twisted Leaf, der laver bæredygtige forfriskende og naturlige drikkevarer, både med og uden alkohol, på kaffeblade, som er et naturligt restprodukt fra kaffeproduktion, da de deltog i deres første Crowdfunding-forløb tilbage i 2019. Og selvom Twisted Leaf fik samlet hele 102.450 kr. (hvilket i øvrigt var 204,9 % over deres mål), var pengene langt fra det eneste virksomheden;

”For os var forløbet i lige så høj grad et Crash Course i at få udviklet vores produkt og fortalt en historie om det, så folk rent faktisk havde lyst til at købe det. Det tvang os et eller andet sted til virkelig at sætte os ned og begynde at definere vores produkts plads på markedet og hele det narrativ vi gerne ville have omkring det. Og i sidste ende at få det testet på markedet for at se, om det holdt vand. Noget der er langt mere værdifuldt end penge” Fortæller Magnus om deltagelsen i forløbet.

Et forløb, der skaber rum for netværk og sparring med ligesindede

Når du tilmelder dig Crowdfunding-forløbet, bliver du taget i hånden og gennem 4 workshops, der består af både webinars og fysiske møder i Agro Food Park i Aarhus. Under forløbet kommer du som deltager omkring alle de vigtigste aspekter af crowdfunding og får redskaber til at opbygge en kampagne, så den er målrettet netop din målgruppe med de rette kommunikation- og markedsføringsstrategier. D. 5. oktober kommer de færdige kampagner online på Coop Crowdfunding og herefter har du 3 måneder til at gennemføre din crowdfunding-kampagne.

”Normalt render vi jo bare rundt i vores egne osteklokker som startups, men når man er en del af dét forløb, er det som om, at man helt naturligt åbner lidt mere op overfor hinanden, og bruger hinandens erfaringer, uden at tænke på, at man måske er konkurrenter.” Fortæller Magnus

Ideen til Twisted Leaf opstod da Magnus smagte en Etiopisk form for te lavet på kaffeblade. Til stor overraskelse, var det en tør, floral og let syrlig smag der ramte Magnus, da han smagte teen. Men der var også en naturlig sødlighed i teen, og det var netop denne sødlighed, der førte til ideen om Twisted Leaf. ”Altså jeg elsker iste, men jeg hader at der altid skal være så meget sukker eller sødestoffer i det, så jeg begyndte selvfølgelig straks at tænke, om man ikke godt kunne lave den her te til en naturlig iste uden sukker” fortæller Magnus, der introducerede ideen for sin bedste ven Anders, der i mange år har arbejdet med og solgt adskillige drikkevarer. Et godt makkerpar, hvis de selv skal sige det, som sammen stiftede Twisted Leaf. Læs meget mere om Twisted Leaf

 

Deltagelse i Future Food Innovation gav vigtig indsigt

Udover at være med i Crowdfunding forløbet deltog Twisted Leaf (dengang AM Breweries) i 2017-2018 i Food & Bio Cluster Denmark-projektet Future Food Innovations (FFI - nu FFBI) hvor de modtog produktudviklingsmidler og unik viden om deres kaffeblade fra Teknologisk Institut som analyserede kaffebladene og deres prototyper.

Tidligt i forløbet blev Magnus og Anders klar over, at før de for overhovedet kunne kommercialisere  deres produkter, var de nødt til at søge en Novel Food-certificering af vores produkt. Efter kontakt med Food & Bio Cluster Denmark, blev ansøgningen skudt i gang, og i juli 2020, var Twisted Leafs Novel Food-certificering i hus. Og biksen var for alvor sat i gang.

Tilmeld dig crowdfundingforløbet inden den 26. august 2022

Nu skydes endnu en omgang af Crowdfunding-forløbet i gang. Vi glæder os til at modtage din tilmelding med en kort beskrivelse af din virksomhed og dit produkt, så vi på bedst mulig måde kan målrette indholdet af forløbet til jer og jeres virksomhed.

Læs mere om tilmelding her

 

 

Tilbage

Nyt crowdfunding-forløb skydes i gang: ”For os var det den ultimative accelerator for at få vores produkt på markedet” /Default.aspx?ID=8092&newsid=3028&Action=1&M=NewsV2&PID=31800 https://www.ffbi.dk/Files/Images/Twisted-leaf-.jpg

Future Food & Bioresource Innovation har til formål at styrke innovationskraften og sikre et internationalt konkurrencedygtigt fødevareerhverv

Future Food & Bioresource Innovation

v/Food & Bio Cluster Denmark

Aarhus

Agro Food Park 13
8200 Aarhus N

Viborg

Niels Pedersens Allé 2
8830 Tjele


Tlf.: 2534 1833
Mail: klk@foodbiocluster.dk

Tilmeld nyhedsmail

Få vores nyhedsmail med nyt om puljen, projekter, events mv. i regi af Future Food & Bioresource Innovation. 

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.

Tilmeld nyhedsmail

Få vores nyhedsmail med nyt om puljen, projekter, events mv. i regi af Future Food & Bioresource Innovation.

Future Food Innovation

Tak for din tilmelding. Du er nu tilmeldt Future Food & Bioresource Innovations nyhedsmail.


Når du klikker på ”Tilmeld nyhedsbrev”, siger du samtidig ja til at modtage vores nyhedsmail med nyt om åbne puljer, projekter, events mv. i regi af Future Food & Bioresource Innovation. Du bekræfter desuden at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.
Tilmeld nyhedsmail

Log ind

Log ind

Hjælp: Glemt adgangskode?