• Tilmeld nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Søg
Agro Business Park
  • Forside
  • Søg puljen
  • Cases
  • Aktiviteter
  • Nyheder
  • Om FFBI
  • Log ind
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Søg puljen
  • Cases
  • Aktiviteter
  • Nyheder
  • Om FFBI


  • Du er her:
  • Forside
  • / Nyheder
  • Du er her:
  • Nyheder

Nyt projekt skal udvinde pektin fra cashewæbler

19. marts 2020

Startupvirksomheden Fruit-Up har i samarbejde med Teknologisk Institut ekstraheret pektin fra restproduktet cashewæbler. Næste skridt er at optimere processen og afprøve pektinen i udvalgte applikationer i samarbejde med fødevarevirksomheder. Projektet er støttet af Future Food Innovation.

Cashewæblet er i dag et restprodukt fra cashew-industrien, som ikke anvendes, men efterlades i plantagerne til forrådnelse. Der produceres ét cashewæble per cashewnød, hvor æblet er op til ti gange større end selve nødden. Alene i Ghana produceres hvert år flere millioner tons som går til spilde.

Fra restprodukt til højværdi ingrediens

Som første skridt på vejen er det lykkes at ekstrahere pektin fra cashewæbler i samarbejde med specialisterne i fødevarelaboratorierne på Teknologisk Institut. Derudover er den basale funktionalitet i forhold til gelstyrke blevet testet. Forsøgene har vist, at der er potentiale til at arbejde videre med udviklingen af pektin fra en ny råvarebase.

- Vi har allieret os med Teknologisk Institut, som har viden og laboratorierne til at udvikle ekstraheringsprocessen og test af gelstyrken. Vi har selv været med i laboratoriet og fulgt de første resultater, så det har været spændende for iværksættere som os, fortæller Marianne Duijm fra Fruit-Up.

Fra Teknologisk Institut er det bl.a. faglig leder Mia Fiilsøe Falkeborg, som deltager i projektet:

- Det er lykkedes at udvikle en proces til ekstraktion af små mængder pektin fra cashewæbler, som Fruit-Up har haft med hjem fra Afrika. Der skal dog en del mere procesudvikling til, før vi står med et rent produkt og større mængder, forklarer faglig leder Mia Fiilsøe Falkeborg, Teknologisk Institut.

Testes i applikationen

Med disse resultater i baglommen har Future Food Innovation valgt at investere i udviklingen af pektinen ind i en række applikationer. Derfor er Samsø Bær og Expleris blevet partnerkredsen. Projektet skal se på funktionaliteten af pektinen i produkter hos de to virksomheder, og der vil også være forsøgsdage i udviklingskøkkenet FoodtureLab på Teknologisk Institut.

  • Vi er løbende på udkig efter nye ingredienser, der kan give en funktionalitet ind i vores marmelader. At produktet udvindes fra et restprodukt, som ikke benyttes i dag, er et ekstra plus for os, udtaler Lone Hundevad fra Samsø Bær.

Expleris ser også et potentiale i den nye pektin:

  • Vi arbejder i forvejen med yacon som specialingrediens, der giver nogle unikke egenskaber til vores produkter. Vi er gået med i samarbejdet for at se, hvilken funktionalitet den nye pektin kan tilføre vores produktudvikling, fortæller Albeli Duch-Camacho fra Expleris.

Et marked for bæredygtige ingredienser

Men hvorfor overhovedet en ny råvarekilde til pektin? Der findes jo allerede en række pektiner på markedet, som virksomheder kan benytte. Det har Fruit-Up et svar på her:

- Pektinmarkedet er drevet af en række erfarne globale producenter, som servicerer de store nationale og globale fødevarebrands. Vi ser, at der er plads i markedet til en lidt mindre producent af pektin. Vores målgruppe er i første omgang virksomheder, der er for små for de globale leverandører af pektin, forklarer Marianne Duijm fra Fruit-Up.

Der er et stykke vej fra cashewæbler i Afrika til en kommerciel pektinproduktion i Danmark. Her forestiller Fruit-Up sig, at der enten må investeringer eller et samarbejde med eksisterende virksomheder til:

- Vi leder efter partnere til den næste fase, hvor vi tænker produktion. Før det kan vurderes, skal der dog udvikling af prototypen til. Derfor dette projekt, fortæller Marianne Duijm.

Stor interesse for udvinding af ingredienser fra restprodukter

Det store fokus på klimaudfordringer og madspild betyder et øget fokus på at udnytte restprodukter til højværdi produkter.

- Vi oplever en stor interesse for at udnytte sidestrømme og restprodukter til mere og andet end blot foder eller gødning. Står du som virksomhed med en række restprodukter, så kontakt os. Så kan vi hjælpe med at vurdere og teste, om der er et potentiale, udtaler faglig leder Mia Fiilsøe Falkeborg, Teknologisk Institut.

Fakta om projektet

Projektet er støttet af Future Food Innovation, der er finansieret af Region Midtjylland og EUs Regionalfond. Udover Fruit-Up og Teknologisk Institut har Larsen & Birkeholm A/S samt Guru Snack deltaget i første fase af projektet. Der er etableret samarbejde med bl.a. Mim Cashew farm i Ghana. I nuværende fase af projektet er partnerne Samsø Bær, Expleris og Teknologisk Institut. Idéen er oprindeligt udformet i Growing Food Accelerator-programmet.

Tilbage

Nyt projekt skal udvinde pektin fra cashewæbler /Default.aspx?ID=8092&newsid=2661&Action=1¤tPage=1&M=NewsV2&PID=31800 https://www.ffbi.dk

Future Food & Bioresource Innovation har til formål at styrke innovationskraften og sikre et internationalt konkurrencedygtigt fødevareerhverv

Future Food & Bioresource Innovation

v/Food & Bio Cluster Denmark

Aarhus

Agro Food Park 13
8200 Aarhus N

Viborg

Niels Pedersens Allé 2
8830 Tjele


Tlf.: 2981 5351
Mail: aph@foodbiocluster.dk

Tilmeld nyhedsmail

Få vores nyhedsmail med nyt om puljen, projekter, events mv. i regi af Future Food & Bioresource Innovation. 

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.

Tilmeld nyhedsmail

Få vores nyhedsmail med nyt om puljen, projekter, events mv. i regi af Future Food & Bioresource Innovation.

Future Food Innovation

Tak for din tilmelding. Du er nu tilmeldt Future Food & Bioresource Innovations nyhedsmail.


Når du klikker på ”Tilmeld nyhedsbrev”, siger du samtidig ja til at modtage vores nyhedsmail med nyt om åbne puljer, projekter, events mv. i regi af Future Food & Bioresource Innovation. Du bekræfter desuden at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.
Tilmeld nyhedsmail

Log ind

Log ind

Hjælp: Glemt adgangskode?