• Tilmeld nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Søg
Agro Business Park
  • Forside
  • Søg puljen
  • Cases
  • Aktiviteter
  • Nyheder
  • Om FFBI
  • Log ind
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Kontakt
  • Søg puljen
  • Cases
  • Aktiviteter
  • Nyheder
  • Om FFBI


  • Du er her:
  • Forside
  • / Nyheder
  • Du er her:
  • Nyheder

Projekt vil bekæmpe madspild en krumme ad gangen

5. august 2020

Extrapreneur vil udvikle en teknologi, som kan afemballere brød fra detailhandel, inden det overskrider holdbarhedsdatoen. I stedet for at havne i supermarkedets skraldespand skal brødet laves til sprøde brødchips. Projektet er støttet af Future Food & Bioresource Innovation.

Meget mad bliver smidt ud i de danske supermarkeder. Dét problem har Extrapreneur sat sig for at gøre noget ved og vil slå et slag i kampen mod madspild. 

- Udnyttelsen af madaffald er ikke god nok i dag. Der bliver gjort meget, men det kan blive endnu bedre. Vi skal genanvende på en smartere måde, og vi vil med projektet bruge det overskydende brød, som enten går til spilde eller bruges til foder, til at  lave lækre snacks til mennesker, siger Birger Parsberg Olesen, som er indehaver af Extrapreneur. 

Extrapreneur tror på, at idéen nok skal blive ført ud i livet, også selvom intet er testet endnu. 

- Vi starter helt fra bunden og får idéen testet, men jeg er overbevist om, at det nok skal lykkes - vi skal bare have fundet den helt rigtige vej, siger Birger Parsberg Olesen.

Sikkerheden skal i top

Én af udfordringerne, som Extrapreneur skal have knækket koden til, er at udvikle en teknologi, der automatisk kan fjerne emballagen fra produkterne og sortere det fra på forsvarlig vis. 

- En af de vigtigste faktorer, hvis ikke den vigtigste, er selvfølgelig, at sikkerheden er i top, fortæller Birger Parsberg Olesen. 

Men hvordan kan man sikre, at sikkerheden er i top, når man bruger madvarer, der normalt smides ud? 

- Vi vil få hentet brødet fra supermarkederne, inden det rammer holdbarhedsdatoen. Derefter skal det fryses ned, så det ikke når fordærvelsesprocessen, og på den måde henter vi tid, inden brødet skal laves til bl.a. lækre brødchips. 

Sammen med Teknologisk Institut og EcoCircle skal de sammen udvikle den rette proces og sætte fokus på, hvordan teknologien og fødevaresikkerheden kan gå hånd i hånd. 

Fra supermarkedet tilbage til supermarkedet

Under projektet skal Extrapreneur bl.a. også samarbejde med virksomheden Plante Kompagniet, som skal hjælpe med udviklingen af brødprodukterne og være med til at få produkterne tilbage i supermarkederne.

- Det er en vigtig del af projektet, at produkterne kommer tilbage i supermarkederne. På den måde kan de supermarkeder, som er med på konceptet, i samarbejde med organisationen Stop Spild af Mad være med til at skabe opmærksomhed omkring konceptet, siger direktør hos Plante Kompagniet, Lasse Vinderslev, og fortsætter: 

- Det er jo netop det, som er formålet med projektet, at mindske madspild, som i sidste ende har store miljømæssige fordele. 

Ifølge Birger Parsberg Olesen er supermarkederne også meget interesserede i projektet. 

- Mange supermarkeder har allerede initiativer, som bekæmper madspild, og mange er også interesserede i projektet, da det både kan have miljømæssige og økonomiske fordele.

 

Tilbage

Projekt vil bekæmpe madspild en krumme ad gangen /Default.aspx?ID=8092&newsid=2712&Action=1&M=NewsV2&PID=31800 https://www.ffbi.dk/Files/Images/Nyheder/Extrapreneur_940x520px.png

Future Food & Bioresource Innovation har til formål at styrke innovationskraften og sikre et internationalt konkurrencedygtigt fødevareerhverv

Future Food & Bioresource Innovation

v/Food & Bio Cluster Denmark

Aarhus

Agro Food Park 13
8200 Aarhus N

Viborg

Niels Pedersens Allé 2
8830 Tjele


Tlf.: 2534 1833
Mail: klk@foodbiocluster.dk

Tilmeld nyhedsmail

Få vores nyhedsmail med nyt om puljen, projekter, events mv. i regi af Future Food & Bioresource Innovation. 

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev bekræfter du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.

Tilmeld nyhedsmail

Få vores nyhedsmail med nyt om puljen, projekter, events mv. i regi af Future Food & Bioresource Innovation.

Future Food Innovation

Tak for din tilmelding. Du er nu tilmeldt Future Food & Bioresource Innovations nyhedsmail.


Når du klikker på ”Tilmeld nyhedsbrev”, siger du samtidig ja til at modtage vores nyhedsmail med nyt om åbne puljer, projekter, events mv. i regi af Future Food & Bioresource Innovation. Du bekræfter desuden at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve. Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på afmeld-linket, der er nederst i hver nyhedsmail.
Tilmeld nyhedsmail

Log ind

Log ind

Hjælp: Glemt adgangskode?