26. juni 2018
Automatmad, insektkød, frisk glutenfri brød og fremtidens is. Her er nogle af de særlige produkter, du kan møde på Food Festival.
Foto: Daniel Mois for Food Festival
PRESSEMEDDELELSE
Foulum, den 6. juni 2018
En automat, der laver din mad. Reagensglas med fødevareprøver klinger mod hinanden, mens du nipper til fremtidens is. Velkommen til testlaboratoriet på Food Festival, hvor du skal udfordre otte vilde virksomheder og deres produkter.
Det nye område på festivalen hedder Innofood @ Food Festival og er skabt af Innovationsfonden, Future Food Innovation, Region Midtjylland og Food Festival.
Jacob Rybov, manden bag Gastroform, som har skabt en robot, der kan tilberede din mad frisk og lige foran næsen på dig, er en af de heldige virksomheder, der har fået en testplads:
- For mig er det vigtigt at finde ud af og opleve, hvordan forbrugerne tager imod automatiseret madlavning – hvad synes de om, at en robot steger en steak for dem? Hvad tænker de om selve robotten og hygiejnen? At kunstig intelligens erstatter kokkens kundskaber? Og med 30.000 madinteresserede mennesker samlet er det et ideelt sted at tage dialogen, fortæller Jacob Rybov, grundlægger af Gastroform.
En anden udvalgt virksomhed, insektvirksomheden Wholi Foods, der også er kendt for at have vovet sig ind i DRs Løvens Hule med deres insektbarer, medbringer på festivalen insekter i et andet format, nemlig kød eller ”Manna”, som de selv kalder det - et alternativ til kød lavet på 60% insekter, og som har en konsistens, der minder om halloumi-ost:
- Forbrugerfeedback er afgørende, når man har at gøre med et absurd produkt som insekter. Og vi er spændt på, hvad forbrugerne siger til vores ”Manna” - konsistensen, udseende og hvilke følelser det vækker. Vi vil rigtig gerne fortælle forbrugerne om alle de gode egenskaber, som insekter har som proteinkilde – hvorfor vi skal, og hvordan vi kan bruge insekter i vores madlavning, beretter Malena Sigurgeirsdottir, medstifter af Wholi Foods (tidl. Dare to Eat).
Projektet giver deltagerne nogle unikke rammer, idet de får et detaljeret dataindsamlings-setup – en betydelig undersøgelse, ifølge Malena Sigurgeirsdottir:
- De data er rigtig gode at have, når man skal pitche sit produkt for investorer og supermarkeder – at man har tal på, hvad danskerne synes.
Udover Gastroform og Wholi Foods er følgende seks virksomheder udvalgt:
”Der mangler vildskab!” er et af de centrale budskaber med Innofood-projektet:
- Fødevareklyngen står for 25% af Danmarks eksport – det er en vigtig branche, der skaber mange arbejdspladser. Og derfor er det vigtigt med en stærk innovationskultur – at vi har entreprenører, der har mod til at turde noget anderledes, fortæller Bjarne Langdahl Riis, projektleder for Future Food Innovation i Agro Business Park.
De udvalgte virksomheder kommer til at stå i et særligt område kaldet Innofood på Food Festival, hvor deres produkter skal testes, og de vil være at finde på festivalen alle tre dage fra fredag den 7. september til søndag den 9. september.
Bjarne Langdahl Riis, projektleder, Future Food Innovation/Agro Business Park, blr@agropark.dk, +45 3092 1717
Vilde iværksættere udvalgt til "testlaboratoriet"
/Default.aspx?ID=8092&newsid=2430&Action=1¤tPage=3&M=NewsV2&PID=31800
https://www.ffbi.dk