24. februar 2020
Kan et sæt briller ændre smagen af den mad, som du spiser? Måske, hvis det er nogle særlige briller - i dette tilfælde virtual reality (VR) briller.
Netop dette undersøgte virksomheden Makropol, AAUs Multisensory Experiencelab og Restaurant Babylon i Future Food Innovation-projektet “Manifest – den virtuelle middag”.
I projektet blev der udviklet to prototyper på virtuelle spiseoplevelser, der adresserer netop denne hypotese ved at kombinere virtual reality (VR) med to forskellige smagscases. I den ene undersøgte holdet om og hvordan én smag (østers) ville lade sig påvirke af forskellige virtuelle oplevelser.
I den anden case var det omvendt. Her så man på, hvordan forskellige issmage kunne påvirke et fastsat virtuelt miljø.
- Ved at bruge projektets viden om, hvordan VR og mad egentlig hænger sammen, og hvordan vi kan koble og skabe sammenhæng mellem smag og den virtuelle oplevelse på en måde, der kan fremkalde særlige følelser, har vi via vores fund og erfaring skabt projektet Martyr – en interaktive dinner-performance, fortæller Camilla Jaller fra Makropol.
Den virtuelle middag lanceres på intet mindre end CPH:DOX, i perioden den 18.-28. marts 2020, på Apollo Bar.
VR-projekt lanceres på international dokumentar festival
/Default.aspx?ID=8092&newsid=2657&Action=1&M=NewsV2&PID=31800
https://www.ffbi.dk